Cafe Jam er et ideelt sted for turistgrupper, som kommer med bus. Gæsterne kan sættes af lige uden for restauranten, og der er mulighed for busparkering få minutters gang herfra. Vi har plads til omkring 50 gæster.
Til udenlandske turistgrupper er vi glade for på femte år at kunne præsentere vores arrangement ”En russisk Fest”. Gæsterne ankommer til et veldækket bord med et bredt udvalg af russiske forretter og salater. Til hovedret serveres den originale Bøf Stroganoff med kartoffelmos og til dessert pandekager med citroncreme og is. Der serveres russisk champagne, vodka, øl, vin, sodavand og juice ad libitum i 3 timer, og til desserten serveres der kaffe og en armensk cognac. Undervejs er der mulighed for, at den danske vært Berit Aalund fortæller om sine oplevelser gennem 8 år i Sankt Petersborg. Såfremt der er tale om en tema- eller studierejse kan der arrangeres et oplæg indenfor et bestemt tema.
Vi har tre forskellige tilbud til turistgrupper.
- Den store menu med drikkevarer ad libitum til 2500 rubler
- En mellemmenu til 1350 rubler bestående af udvalgte forretter, bøf Stroganoff og pandekager med citroncreme. Incl en flaske vand, et glas vin eller en øl samt en kof kaffe eller te
- Den lille menu til 850 rubler bestående af en forretstallerken, bøf Stroganoff og pandekager med citroncreme. Incl en flaske vand og en kop kaffe eller te.
For russiske turistgrupper er det muligt at at prøve det danske køkken i form af nedenstående menu til 800 rubler incl en flaske vand og en kop kaffe eller te
- Silde tallerken
- Hakkeføf med brun sovs, kogte kartofler, bløde løg og rødbeder
- Æblekage med rasp og flødeskum